OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Opdeling af det skattepligtige indkomst

I samråd med og mellem de danske og tyske skattemyndigheder anvendes som udgangspunkt reglerne i 183-dages reglen fra den tysk-danske dobbeltbeskatningsoverenskomst ved løndelingen og følgende gælder:

 

Indberetning ved bopæl i Tyskland og beskæftigelse hos en arbejdsgiver i Danmark

I Danmark er arbejdsgiveren forpligtet til at indhente information om arbejdstagerens respektive skattepligt.

Skattepligtige og evt. ikke skattepligtige lønposter skal indberettes via eIndkomst.

Alle udbetalte lønposter kommer i betragtning ved indberetningen. Ud over selve lønnen omfatter det således også tillæg, feriepenge, ferietillæg, ferieudbetaling, løn under sygdom.

Det er udelukkende rene arbejdsdage, der bliver lagt til grund og holdt op mod hinanden med afsæt i det arbejde, der er udført i hhv. Danmark og Tyskland. Det antal dage, der derved fremkommer, anvendes på den samlede lønsum. Arbejdsdage er kun de dage, hvor der fysisk bliver udført arbejde. Feriedage, helligdage, sygedage etc. indgår ikke i betragtningen, hvilket også gælder for interne retningslinjer som normaltimer, rammearbejdstider etc.

Hvis der nogle dage er udført arbejde både på arbejdsstedet og derhjemme, opdeles disse timer ligeledes og indregnes i det samlede forhold.

Ideelt set overføres disse oplysninger, der således løbende er blevet indberettet af arbejdsgiveren, automatisk til arbejdstagerens skattemappe, hvoraf den korrekte løn, der skal beskattes i Danmark, vil fremgå. Når den danske årsopgørelse foreligger, skal arbejdstageren også rette den med henblik på hjemmearbejdsdage.

I forbindelse med selvangivelsen i Tyskland skal den samlede indkomst opdeles i den andel, der skal beskattes i Tyskland, og den andel, som er beskattet i Danmark og blot er underlagt progressionsforbeholdet.

Denne fremgangsmåde skal altid anvendes.

 

Indberetning ved bopæl i Danmark og beskæftigelse hos en arbejdsgiver i Tyskland

Hvad grænsependlere fra Danmark til Tyskland angår, er situationen tilsvarende. Arbejdsgiveren indberetter indkomsten til de tyske skattemyndigheder opdelt efter den andel, der skal beskattes, og den andel, der ikke skal beskattes. Arbejdstageren skal indgive en tysk selvangivelse.

Arbejdstageren skal ændre sin danske årsopgørelse inden for den respektive frist. Det skal gøres foreløbigt, da den tyske årsopgørelse kun i meget sjældne tilfælde vil foreligge før den danske. Den danske årsopgørelse vil så kunne korrigeres og afsluttes når den tyske årsopgørelse foreligger (ofte vil den skattemæssige procedure dog skulle genoptages ved at tage kontakt op til Skattestyrelsen eller en dansk Revisor).

 

Retskilder:

DBO 1996 og de respektive tillægsprotokoller

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00