Arbejdsmarked i Danmark

Det danske arbejdsmarked omtales ofte som 'den danske model', fordi det er et historisk arbejdsmarked, med oprindelse tilbage til en større lockout i 1899, hvor arbejdsgiverne ville knække den dengang unge fagbevægelse med en hungersnød forårsaget af lockouten. Efter fire hårde måneder med global opmærksomhed blev der indgået et forlig, som i dag i Danmark stadig er kendt som 'Septemberforliget'. Siden har arbejdsgivernes ubetingede instruktionsbeføjelse og fagforeningernes ubetingede repræsentationsret gjort sig gældende.

Overenskomstparterne eller arbejdsmarkedets parter, det vil sige arbejdsgivere og arbejdstagere, er organiseret i forskellige foreninger og fagforeninger. Den danske arbejdsmarkedsmodel er præget af den store indflydelse arbejdsmarkedets parters har på beskæftigelsespolitik og løn- og arbejdsvilkår.

Derudover er der mulighed for, at staten ved lov griber ind i kollektive forhandlingers autonomi og afslutter en arbejdskonflikt, hvilket er sket flere gange.

Det danske arbejdsmarked er i mindre grad præget af lovreguleringer og i høj grad af frihed for arbejdsmarkedets parter. Arbejdsgiverne har en stærk position i dette system. I Danmark er der for eksempel ingen lovbestemt mindsteløn. Desuden er der ingen arbejdsretslig domstol, der er tilgængelig for alle. Arbejdsretten behandler kun tvister mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

Hvis en virksomhed er medlem af en arbejdsgiverforening, gælder dens gældende overenskomst for denne virksomhed.

Kollektive overenskomster

Den danske model bygger på, at arbejdsgivere og arbejdstagere er organiseret i stærke foreninger, der repræsenterer deres medlemmer på et bredt grundlag og forhandler overenskomster. 82 % af de danske arbejdstagere var omfattet af en overenskomst ved udgangen af ​​2020, oplyser den danske arbejdsgiverforening DA. Hvis en virksomhed er omfattet af en overenskomst, gælder den for alle ansatte.

Staten holder sig så vidt muligt uden for aftaler mht. ​​løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter er i stand til selv at løse eventuelle problemer på en hensigtsmæssig måde.

Samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og staten

Arbejdsmarkedets parters samarbejde er et samarbejde mellem staten, arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer. Samarbejdet omfatter hele arbejdsmarkedspolitikken. Det gælder også de områder, der er reguleret ved lov, f.eks. arbejdsmiljø, arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, ferielov mv.

Højt organisationsniveau – fagforeninger

Der kræves et højt organisationsniveau for at et overenskomstsystem som det danske kan fungere. Det betyder, at jo flere arbejdstagere og arbejdsgivere er medlem af de respektive foreninger og organisationer, jo flere personer og faggrupper vil være omfattet af en overenskomst. Det er svært for den enkelte arbejdstager at gøre rettigheder gældende uden en fagforening i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik lå organisationsgraden i Danmark omkring 66 % i december 2021.

I modsætning til Tyskland er fagforeningerne organiseret som fagforbund og ikke som industriforbund. Det betyder, at der er flere fagforeninger i en virksomhed, da medarbejderne er medlemmer af den fagforening, der svarer til deres faglige uddannelse. Når man forhandler danner fagforeningerne ofte et kartel for at forhandle kollektivt.

Der er indgået en generel rammeoverenskomst mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO (FH) om forholdet mellem overenskomstpartnerne på det danske arbejdsmarked.

Rammeoverenskomsten indeholder bl.a. bestemmelser vedr. 

• arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet
• retten til at gennemføre arbejdskonflikter, f.eks. strejke, blokader,
• sympatistrejke, lockout og boykot
• fredspligten, som betyder, at du ikke må stoppe med at arbejde, så længe en overenskomst er gældende
• tillidsrepræsentanternes rolle og afskedigelse af arbejdstagere og tillidsrepræsentanter
• varighed og betingelser for opsigelse af kollektive overenskomster
• overenskomstbrud, som kan indbringes for arbejdsretten

”Flexicurity“

Den danske model omtales ofte som såkaldt flexicurity.

Flexicurity består af ordene flexibility (fleksibilitet) og security (sikkerhed). I bund og grund betyder det, at der er en kombination af en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet og en relativt høj grad af beskyttelse ved arbejdsløshed.

I Danmark er det for eksempel helt normalt, at en arbejdstager har mange forskellige stillinger på sit CV. Danskere skifter generelt job oftere end f. eks. tyskere. 

Arbejdsløshedsforsikring 

Medlemskabet af en danske a-kasse er frivilligt. Bidraget trækkes ikke i lønnen og betales ikke af arbejdsgiveren, men arbejdstageren betaler selv for medlemskabet.

Yderligere informationer findes på:

www.star.dk (Arbejdsmarkedsdirektoratet)

www.da.dk  (Dansk Arbejdsgiverforening)

www.fho.dk (Fagbevægelsens hovedorganisation - fagforbund)