Dobbeltdomicil - bopæl i to lande

Dobbeltdomicil er en problematik, som flere forskellige persongrupper står overfor. Her kan ugependlerne nævnes først, men også pensionister med to bopæle, studerende eller andre kan være berørt.

I forhold til dobbeltdomicil kan det siges helt grundlæggende for borgeres og myndigheders vedkommende, at bopælen og dermed retsvirkningerne lægges til grund dér, hvor der er anmeldt bopæl.

Myndighederne ønsker en enkel sagsbehandling, og borgere kan undertiden have en tilbøjelighed til at være kreative, når der skal oplyses om anmeldte bopæle, hvilket ofte fører til problemer.

Men rent faktisk skelner både forordning EF 883/2004 og EU 987/2009 samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) mellem Danmark og Tyskland samt retspraksis fra EU-Domstolen absolut mellem den reelle bopæl som centrum for livsinteresser og en eller flere eventuelt anmeldte bopæle.

Dobbeltdomicil, hvorfor?

Sekundær bolig i Danmark, pendlere fra Tyskland

• Udlejere forlanger ofte registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som forudsætning for indgåelse af en lejeaftale
• Teleselskaber/internetudbydere forlanger registrering, som forudsætning for at levere ydelsen
• Elselskaber forlanger registrering i registret
• Andre, da også erhvervsudbydere har adgang til CPR-registret (f.eks. beboerparkering, adgang til biblioteker)
• Bopælspligt for boliger, f.eks. i København i nogle lejligheder, hvor der kræves anmeldelse af bopæl, som forudsætning for at få lejligheden.

Sekundær bolig i Tyskland, pendlere fra Danmark

• Det er et lovkrav at foretage anmeldelse af bopælen, andre grunde er således irrelevante, § 17, stk. 1, i den tyske lov om anmeldelse af bopæl (Bundesmeldegesetz)

Problemområder

Registrering i Danmark
På forespørgsel har det ansvarlige danske ministerium oplyst over for Regionskontor & Infocenter, at grænsependlere ikke har pligt til at anmelde bopæl, men at de har ret til at gøre det. Her opstår så det problem, at bopælsanmeldelsen hos borgerservice kræver et EU-opholdsbevis, som man kun får, hvis man opholder sig i Danmark (sædvanligt opholdssted i henhold til forordning (EF) 883/2004 i modsætning til midlertidigt ophold).

Myndigheder
Medarbejderne hos kommunernes borgerservice forlanger ofte afmeldingsdokumentation fra Tyskland som forudsætning for at foretage registreringen. Det berører især de mange huskøbere og tilflyttere, da der her stilles særlige krav til, at de tager bopæl i Danmark, da de ellers ikke vil være berettiget til at erhverve fast ejendom.

Da man selv kun kan have én bopæl i Danmark, uanset hvor mange der står til rådighed inden for Danmarks grænser, forudsætter medarbejderne automatisk dette også i grænseoverskridende situationer.

Unionsborgere kan naturligvis have forskellige bopæle i EU. Da der er lovkrav om anmeldelse i Tyskland, hvis der står en bopæl til rådighed, skal den også anmeldes. Det gælder også for tyskere, som køber et hus og flytter til Danmark, men beholder deres bolig i Tyskland.

Det samme gælder også for tyske myndigheder, som forlanger afmeldingsdokumentation af danskere, hvis de ønsker at anmelde bopæl. Denne erfaring er også gjort i forbindelse med det praktiske vejledningsarbejde. Her spiller den regel også en rolle, at bopælene er sorteret numerisk i Tyskland, altså primær, sekundær osv. En ugependler fra Danmark kan således ikke få registreret en sekundær bopæl, fordi der ikke kan hjemles en sekundær bopæl uden en primær bopæl.

Det skaber imidlertid det problem, at de berørte borgere er uden fast bopæl i en vis periode, hvilket fører til store problemer med hensyn til skattepligt, social sikring og sociale ydelser.

Skat
I henhold til DBO Danmark-Tyskland er man fuldt skattepligtig dér, hvor man har bopæl, og det af globalindkomsten. Også her lægger myndighederne skattepligten til grund dér, hvor man har bopæl. Bopælen er også centrum for livsinteresser, hvis der ikke er sammenfald mellem det økonomiske og det private centrum for livsinteresser, hvilket som hovedregel må lægges til grund at være tilfældet for grænsependlere, da det private centrum for livsintersser i sagens natur vejer tungest.
Indkomstskatten volder stort set ingen problemer i praksis, men det kan ikke udelukkes, at begge lande pludseligt ønsker at beskatte globalindkomsten.

Der er ligeledes problemer med den danske registreringsafgift. Det kan sagtens forekomme, at Skattestyrelsen eller forgængermyndigheden har afgjort, at en borger kun er begrænset skattepligtig, altså hjemmehørende til Tyskland. Det hindrer dog ikke den samme myndighed, det tidligere Motorkontor eller i dag Motorstyrelsen, i samtidig at kategorisere borgeren som værende hjemmehørende til Danmark.

Ved kontroller opleves også det problem, at kontrollører på grund af den anmeldte bopæl i Danmark automatisk går ud fra, at man har bopæl i Danmark. Det sker også, at biler bliver beslaglagt med store konsekvenser til følge.

Social sikring
I det praktiske vejledningsarbejde er problemer på grund af bopælen sjældne i forhold til social sikring. Når de dukker op, så skyldes det, at de pågældende selv har været kreative med bopælene og ikke længere kan henføres til et socialt sikringssystem, når de ønsker at modtage de tilstræbte offentlige ydelser.

I enkeltstående tilfælde kan Udbetaling Danmark nægte at udstede en blanket E 106 / S1, fordi borgeren har bopælsadresse i Danmark.

Sociale ydelser
Med henblik på sociale ydelser lægges ene og alene national lovgivning samt bopælen til grund. Sociale ydelser kan ikke eksporteres og er ikke omfattet af forordning EF 883/2004. Der kan opstå problemer, hvis der foreligger to bopæle, og det ikke er fastlagt præcist, hvilken der er det egentlige centrum for livsinteresser. Erfaringsmæssigt ikke fordi borgeren så modtager dobbeltydelser, men fordi de respektive institutioner betragter den anden som værende kompetent, og borgeren så slet ikke modtager ydelser.

Fastlæggelse af bopæl i tilfælde af dobbeltdomicil

Retsgrundlag til fastlæggelse af en persons bopæl: bl.a. EU-Domstolens afgørelser i sagerne C-297/89, C-262/99, forordning EF 987/2009, artikel 11.

Alle kontrollerbare forhold skal lægges til grund for fastlæggelse af bopælen, herunder (kun eksempler, ikke udtømmende)

• Boligens størrelse
• Egne møbler eller møbleret
• Medlemskab i foreninger
• Medlemskab i fitnesscenter
• Frivilligt arbejde som f.eks. politik/brandværn/THW/hjemmeværnet/idrætsforening etc.
• Vennekreds
• Fritidsaktiviteter generelt
• Indtægtskilder for så vidt angår studerende
• Alt andet, som måtte være egnet

For ikke-erhvervsaktive personers vedkommende, f.eks. pensionister med to bopæle, kan bopælen lægges til grund dér, hvor de opholder sig mest i løbet af året.

Hvad studerende angår, er bopælen ofte det land, hvorfra de oppebærer deres indkomst (dansk registreringsafgift undtaget, dansk særregel).

Eller, hvis intet af dette kan føre til en afgørelse, skal borgerens egen opfattelse af, hvor vedkommende føler sit privat tilknyttet, lægges til grund.

I forbindelse med enhver planlagt ændring af boligsituationen kan individuel vejledning stærkt anbefales.