Gültigkeit des Coronapasses verkürzt und Anpassung der Reiseregeln
17.01.2022
Coronapasset vil fra den 16. januar 2022 kun være gyldig i fem måneder efter 2. stik for personer over 18 år. Ved revaccination bliver coronapasset gyldigt igen.
Denne ændring af gyldigheden kan medføre supplerende covid-19-tests for adgangen til visse områder i Danmark, hvis de 5 måneder efter gennemført primær vaccinationsforløb er udløbet og revaccinationen ikke blev foretaget endnu. Det kan f.eks. være arbejdsgiveren, der kræver en test, selvom man har gennemført det primære vaccinationsforløb, når dette er 5 måneder siden.
Det primære vaccinationsforløb betragtes som gennemført, for vacciner der kræver to stik efter 2. stik og for vacciner der kun kræver et stik efter dette ene stik. Revaccinerede personer, der efter det primære vaccinationsforløb har modtaget 3. stik eller 2. stik, har ligeledes gyldig vaccinationsdokumentation.
Samtidig blev ”Bekendtgørelse om krav om test og isolation ved indrejse i Danmark i forbindelse med håndteringen af covid-19” opdateret. I henhold til bekendtgørelsen vil tidligere smittede fremover kunne bruge dokumentation for positiv PCR-test, som er foretaget mindst 11 dage og højst 180 dage før indrejsetidspunktet. Vaccinerede personer vil i henhold til bekendtgørelsen fremover kunne bruge vaccinationsdokumentation ved indrejsen i Danmark, hvis der højst er gået 270 dage efter det primære vaccinationsforløb er gennemført. Revaccinerede personer kan bruge dokumentation for revaccination.
Undtagelsen fra testkravet ved indrejsen i Danmark for personer med bopæl i grænselandet gælder fortsat. Disse personer må dog ikke inden for de seneste 10 dage forud for indrejsetidspunktet, have opholdt sig i et land, et område eller en region som på opholds- eller indrejsetidspunktet fremgår af bilag 2 i bekendtgørelsen (lande, områder, regioner med bekymrende virusvarianter). Dermed er f.eks. indrejsende arbejdstagere fra Schleswig-Holstein, fortsat undtaget fra testkravet inden indrejsen i Danmark.
Personer der indrejser i Danmark fra et EU- eller Schengenland er undtaget fra isolationskravet, så længe disse ikke, inden for de seneste 10 dage forud for indrejsetidspunktet, har opholdt sig i et land, et område eller en region som på opholds- eller indrejsetidspunktet fremgår af bilag 2 i bekendtgørelsen (lande, områder, regioner med bekymrende virusvarianter). Dermed er indrejsende fra Tyskland ikke underlagt isolationskravet på nuværende tidspunkt.
Den førhen gældende 24-timers regel, som undtog personer der udrejser fra Danmark senest 24 timer efter indrejsen i Danmark fra testkravet inden indrejsen eller for danske statsborgeres vedkommende inden for 24 timer efter indrejsen, blev udhulet og gælder fremover kun for personer der har bopæl i Danmark.
Yderligere oplysninger om forkortelsen af gyldigheden af coronapasset, kan findes ved at klikke på linket under denne tekst. Du kommer direkte ind på Sundhedsministeriets hjemmeside, med den tilsvarende pressemeddelelse.
https://sum.dk/nyheder/2022/januar/aendringer-til-coronapasset-er-vedtaget
Yderligere oplysninger om rejsereglerne hhv. isolationskravet, kan findes ved at klikke på linket under denne tekst. Du kommer direkte ind på de danske myndigheders hjemmeside.
https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/emner/rejser-til-eller-via-danmark