Udenlandsk firmabil i Danmark - kørsel uden tilladelse kan blive en dyr omgang
27.10.2023
Regionskontor & Infocenter modtager for tiden en del henvendelser fra tilflyttere til Danmark, der råder over en udenlandsk registreret firmabil, f.eks. fra tysk virksomhed, som opfordres skriftligt fra Motorstyrelsen til at betale registreringsafgift for bilen, da der ikke kunne forelægges en tilladelse fra Motorstyrelsen ved kontrol gennem myndighederne.
Ved bopæl i Danmark, er det grundlæggende ikke tilladt at køre i udenlandsk registrerede motorkøretøjer i Danmark. Flytter man til Danmark, skal motorkøretøjet indregistreres i Danmark inden for 30 dage eller afmeldes. Afgørende er den registrerede bopæl i Danmark eller, ved virksomheder hhv. juridiske personer, hjemsted (driftssted) i Danmark. Der er kun få tilfælde iht. registreringsbekendtgørelsen, hvor der undtagelsesvis kan gives tilladelse til at føre udenlandske biler i Danmark og dette kræver som regel en ansøgning om tilladelse hos Motorstyrelsen, inden køretøjet må føres.
Der er ift. firmabiler mulighed for at søge om en tilladelse og dermed fritagelse for at betale registreringsafgiften for udenlandske firmabiler hos Motorstyrelsen, for lønmodtagere, der er ansat i en udenlandsk virksomhed i et andet EU/EØS-land, eller selvstændig erhvervsdrivende, som er etableret eller arbejder i et andet EU/EØS-land. Betingelsen er, at firmabilen bevæges mere erhvervsmæssigt i udlandet, end i Danmark. Dette skal kunne dokumenteres. Kan der ikke udstedes en tilladelse hhv. fritagelse for registreringsafgift, da betingelserne ikke er opfyldt, skal bilen indregistreres i Danmark, for at kunne blive kørt i Danmark.
Du kan finde yderligere oplysninger om tilladelsen for udenlandske firmabiler og betingelserne herfor på Motorstyrelsens hjemmesiden, ved at klikke på linket under denne tekst.
https://motorst.dk/borger/udenlandske-biler
Så længe ansøgningen om tilladelsen og afgiftsfritagelsen ikke er færdigbehandlet af Motorstyrelsen og tilladelsen og fritagelsen for registreringsafgift ikke foreligger, må firmabilen ikke føres i Danmark. Tilladelsen skal medføres og kunne fremvises i tilfælde af kontrol.
Også ved skift af bilen, f.eks. når der stilles en ny firmabil til rådighed af virksomheden eller når firmabilen går i stykker og man får en ny firmabil, skal der ansøges om ny tilladelse og afgiftsfritagelse hos Motorstyrelsen og den skal foreligge, inden den nye firmabil må føres i Danmark.
Kører man i firmabilen inden tilladelsen fra Motorstyrelsen foreligger og kontrolleres af myndighederne f.eks. ved grænsen, opkræver Motorstyrelsen omgående registreringsafgiften for bilen, uanset om der er indsendt ansøgning om tilladelse, som ikke er færdigbehandlet. I dette tilfælde behandler Motorstyrelsen sagen som ved biler, der skal indregistreres i Danmark. Dette kan ende med meget høje beløb i registreringsafgift, som de fleste borgere og virksomheder ikke vil ønske at betale.
Regionskontor & Infocenter oplever et stigende antal sager, hvor firmabiler føres inden tilladelsen foreligger, hvilket ender med opkrævningen af registreringsafgiften via Motorstyrelsen. Da Regionskontor & Infocenter ikke kan yde juridisk rådgivning, kan der kun henvises til Motorstyrelsen hhv. en Advokat i disse sager.
På vores hjemmeside kan du finde yderligere informationer om tyske firmabiler i Danmark. Klik på linket under denne tekst.
https://pendlerinfo.org/pendlerinfo/dk/Leve_og_arbejde_i_Danmark/Trafik/Tysk_fimabil.php